Tilbage til REGISTER
S. N. S. HERNING
Varemærket S. N. S. HERNING blev grundlagt i 1919 af fabrikant Søren Nielsen Skyt.
Allerede i sin tidlige ungdom ernærede han sig ved at sælge hjemmegjorte uldne og linnede varer, i lighed med mange andre foretagsomme mænd fra tiden.
Arbejdet var enkelt og fysisk: varerne i en bylt, cyklen som transportmiddel, de nærtliggende byer som marked.


En fortegnelse, en dåbsattest
En fortegnelse af 20. oktober 1923 viser et sortiment fra uldne veste, herre-underbenklæder og sokker til herre-uldtrøjer, jumpers til kvinder og dame-undertrøjer.
Det vigtigste var sømandstrøjen. Den tog form efter engelsk forlæg, hvor man i årene forinden havde lavet håndstrikkede udgaver med de kendetegnende knopper eller bobler, som både giver trøjen dens varmeegenskaber og dens udseende.

Valdemar Madsen, 1930
Knoppen var et svar på et praktisk spørgsmål: hvordan skaber man mest isolering for mindst forbrug af uld. Den løfter maskefladen og danner en lille lomme af stillestående luft, som varmer uden at tynge. Løsningen er enkel, men præcis. Materialet bruges økonomisk, funktionen er direkte og synlig, formen giver sig selv. Det tidligste kendte billede af trøjen i brug viser fiskeren Valdemar Madsen på Sjællands Odde i 1930.

Et bevis, båret gennem generationer
Nøjsomhed prægede også konstruktionen. Det er grunden til trøjens lige tilsatte ærme. Denne montering betød, at man ikke spildte godt materiale ved at klippe i form og sy ærmet ind. Delene kunne strikkes op i hele paneler og samles med minimale rester. Arbejdsgangen var enkel, spildet lille, pasformen stabil.
I de tidlige år strikkede Søren Nielsen Skyt sammen med sin far på de håndmaskiner, der vandt udbredelse netop da. Det nyskabende bestod først og fremmest i at få maskinerne til at genskabe afgørende idéer fra de håndstrikkede forlæg. Forsøgene var mange og gradvise; tilpasninger i maskeantal, og især i de afgørende fastheder i maskinens låse, som er den bestandige bobles betingelse.
Til sidst fandt han en blivende form. Den viste sig holdbar. Den dag i dag strikker vi vores sømandstrøjer efter den nedarvede opskrift. Det betyder, at vi overholder faste regler for antallet af knopper, deres placering og forholdet mellem de enkelte mål. Dimensionerne skal tale til hinanden i en tavs logik.
Sømandstrøjen er funktionel og smuk i en balance, vi knapt har tangeret siden. Den blev skabt til havet og til arbejde i kulde og vind. I dag ligger den i skabe langt fra kysten og løser den samme opgave. Et bevis, båret gennem generationer.
