GOD TRØJE, GOD HISTORIE
SØREN NIELSEN SKYT BEGYNDTE AT REJSE RUNDT I 1919 - FOR AT SÆLGE SINE HJEMMEGJORTE LINNEDE OG ULDNE VARER. VI VED IKKE MED SIKKERHED, HVORDAN DISSE VARER SÅ UD - MEN VI VED FRA ET GAMMELT DOKUMENT, AT HAN HAVDE EN SØMANDSTRØJE MED PÅ SALGSREJSE I HOLSTEBRO, PÅ CYKEL. HAN VÆLTEDE NEMLIG MED CYKLEN, OG POLITIET SIKREDE OG DOKUMENTEREDE EJENDELENE, HVORAF SØMANDSTRØJEN VAR SÆRLIGT VIGTIG. DETTE SKETE 20. OKTOBER, 1923.
. . .
BILLEDET OVENFOR VISER FISKEREN VALDEMAR MADSEN, IKLÆDT DEN NÆSTEN IKONISKE TRØJE. ÅRET ER 1930, STEDET ER SJÆLLANDS ODDE - OG VALDEMAR MADSEN TJENTE DENGANG LIDT EKSTRA PÅ AT OPLÆRE KØBENHAVNERE I AT FANGE ENORME TUNFISK.
. . .
TRØJEN HAR VÆRET LAVET UFORANDRET I FAMILIEN SIDEN DA - FORDI DET IKKE ALENE ER EN VIRKELIGT GOD TRØJE, MEN OGSÅ EN SMUK TRØJE, DER KAN HJÆLPE DIG MED AT KLARE VIND OG VEJR.
EN MERE FULDSTÆNDIG HISTORIE OM OG BESKRIVELSE AF VORES TRØJE ER PÅ VEJ, DET TAGER TID AT INDFANGE 100 ÅR.
DET GODE ER, AT DET ALDRIG LYKKES HELT - MEN DU KAN FØLGE FORSØGENE VIA NYHEDSBREV, SE NEDENFOR.