Baggrunden for konceptet om et "Distributed Archive" er et dybt personligt minde - der henviser til den kritiske betydning af at beskytte vores varemærkes identitet og historie.

I min barndom opstod der en uforudset situation ved en flytning af vores fabrik og lager. Hundredevis af - i alt fald for os - uvurderlige prøver fra årtier gik tabt, hver af dem repræsenterede et stadie i vores varemærkes udvikling. Dette uheld blev en stærk påmindelse om det flygtige i alle fysiske genstandes natur, og om det presserende behov for at sikre dem på anden vis end oplagring.

Kampagnen "Distributed Archive" er et bud på et svar på dette problem - og skal tjene som en slags beskyttelse af gamle ideer - idet vi får dem spredt blandt vores kunder. I modsætning til den traditionelle idé om et arkiv - der hidkalder tanker om aflukkede støvede rum, hvor kun de få har adgang - bringer konceptet en fornyende tilgang til bordet. Projektet inviterer alle til at købe ind af de sjældne trøjer, i håbet om at de samtidigt vil offentliggøre billeder af sig selv iklædt dem.